RIBE MANDSKOR er godt i gang med forårssæsonen, hvor vi nu koncentrerer os om afpudsning af gamle satser og indøver nye satser til repertoiret.
Da landssangerstævnet i Horsens i maj måned desværre er blevet aflyst, er der nu god tid til vores næste offentlige optræden – Midsommerkoncerten i Klostergården på Sct. Hans-aften.

Mandskoret øver hver torsdag fra kl. 19:00 i “Mødestedet” i SeminarieHuset.
Koret har pt. ca. 25 aktive sangere. Men der er stadig plads til flere – gerne yngre – herrer, som kunne tænke sig at synge i kor og dele vores kammeratskab. Du må gerne komme og kigge ind til os torsdag aften.
Er det noget for dig, så henvend dig trygt til formand Finn Antin Jørgensen på telefon 22585104.